Hoby Skanning © 2008

Indien

• Indien 2008 Blog »
Læs vores fælles dagbog.

• Anna Lisas Blog »

• Niels Eriks Blog »

 


Rejseplan

 

Mandag 7 april

Afgang fra Kastrup kl. 14.00 med British Airways til London/Heathrow. Kl. 17.20 flyver vi videre igen med BA til Delhi.

 

Tirsdag 8 April

Ankomst til Delhi kl. 6.15 lokal tid (Indien er 3,5 time foran om sommeren). Herefter indkvartering på Hotel Suraya Shelter i Karol Bagh. Vi skal her mødes med andre volontører som skal på samme ophold med IDEX, den indiske organisation som Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med. Vi skal overnatte i Delhi, så mon ikke der blive lidt tid til sightseeing i den store by.

Se kort over Nord-Indien

 

Onsdag 9 April

Her går turen videre til Agra, hvor vi også skal overnatte og se Taj Mahal.

 
 

Torsdag 10 April til Lørdag 12 April

Vi bliver kørt videre til Jaipur, den lyserøde by, hvor vi indkvarteres privat og de næste par dage introduceres til Indien. Dvs. sproget, kulturen og lidt om projektet som vi skal deltage i. Lørdag er jo Anna Lisa's 11 års fødselsdag, så det er lidt spændende hvordan vi kommer til at fejre den, for det er nok den dag vi sætter kursen mod Himalaya.

 

Søndag 13 April

Efter nattog fra Jaipur over Delhi og op til delstaten Himachal Pradesh, skulle vi efter yderligere nogle timer i bil, ankomme til byen Palampur. Der skal vi bo i en camp som IDEX driver. Campen er en slags primitivt vandrehjem som skal være vores hjem de næste 3 uger.

Palampur ligger for foden af Himalaya bjergene i ca. 1400 meters højde. Byen er kendt for sine te-plantager og er præget af gamle huse bygget af englænderne, som om sommeren søgte tilflugt heroppe fra heden i Delhi og lavlandet.

 

Mandag 14 April til Fredag 2 Maj

I denne periode skal vi så arbejde på projektet. Vi regner med at skulle hjælpe med undervisningen i engelsk og måske matematik i 1. - 4. klasse på en af de lokale kommunale skoler, det er i hvertfald det som vi har ønsket. Men vi kan også blive koblet på et af projekterne med børnehave eller børnehjemsbørn i omegnen, det bliver besluttet når vi er dernede.

I weekenderne bliver der lejlighed til lidt udflugter, vi regner med den ene går til Dharamsala, som er byen hvor Dalai Lama lever i eksil. Byen ligger ca. 30 Km fra Palampur og er meget præget af de mange tibetanere som lever her.

En anden tur går nok til Sikh'ernes hellige by Amritsar, hvor vi skal se det gyldne tempel.

Den 2. maj er Karens fødselsdag, så endnu engang skal vi fejre fødselsdag langt fra hjemmet.

 

Lørdag 3 Maj til Tirsdag 6 Maj

Nu forlader vi projektet og rejser videre på egen hånd. Turen går til Shimla som er hovedstaden i Himachal Pradesh. Vi skal bo lidt uden for byen i  Park Woods Forest Resort, hvor vi skulle få lejlighed til at trekke lidt i naturen og bla. se de flotte vilde Rhododendron skove.

 

Tirsdag 6 Maj

Nu forlader vi bjergene igen og kører med toget ned til Delhi. Her ankommer vi om aftenen og skal vi overnatte på Hotel Bill Palace, kun for at flyve videre næste morgen.

 

Onsdag 7 Maj til Lørdag 10 Maj

Fly fra Delhi kl. 9.50, ankomst Bangalore kl. 12.10. Indkvartering på guesthouse The Terrace Garden tæt på Mahatma Ghandi Road i det gamle engelske kvarter.

 

Lørdag 10 Maj

Nu starter turen sydover i lejet bil med Chauffeur. Først går turen til Sravanabelagola, hvor vi skal se en berømt helligdom. Herefter til Hassan hvor vi overnatter på Hotel Southern Star

 

Søndag 11 Maj

Vi starter med at se Hoysala templerne i Belur og Halebid. Derefter kører vi til byen Mysore. Her skal vi bo på Hotel Sandesh The Prince.

 

Mandag 12 Maj

Mysore. Vi skal se templet på Chamundi Hill, Paladset og markedet.

 

Tirsdag 13 Maj

Turen går videre til Kurumba Village Resort i Nilgiri Hills. Bjergene mellem Kerala og Tamil Nadu.

 

Onsdag 14 Maj og Tordag 15 Maj

Ophold i Kurumba, udflugt til Ooty med Toy Train

 

Fredag 16 Maj

Vi kører til Fort Cochin ved Keralas kyst

 

Lørdag 17 Maj

Fort Cochin

 

Søndag 18 Maj

Til  Our Land i Kerala's backwater område

Mandag 19 Maj

Our Land, udforske backwaters i kano, til fods og på cykel.

 

Tirsdag 20 Maj

Turen går tilbage til bjergene mellem Kerala og Tamil Nadu, til Peryiar Tiger Reserve.

 

Onsdag 21 Maj og Torsdag 22 Maj

Trekking i reservatet, sejltur på søen mm.

 

Fredag 23 Maj

Lang køretur bringer os tilsidst til  Kovalam Beach. Hotel Maharaju Palace.

 

Lørdag 24 Maj til Mandag 26 Maj

Bade, dase, sole ved stranden.

 

Tirsdag 27 Maj

Hjemturen starter. Afgang med fly fra Trivandrum kl 12.40 til Mumbai. Sightseeing, shopping og aftensmad i Mumbai.

 

Onsdag 28 Maj

02.15 afgang fra Mumbai med British Airways til London. 10.05 afgang fra London til CPH. Ankomst 12.55 til Kastrup.

 


Familien Hoby Skanning

Karen, Ole, Anna Lisa og Niels Erik.

I kan kontakte os på flg. mail adresser:

hobyskanning@yahoo.dk

karenhoby@yahoo.dk